TRANSFORMAX krænker varemærket TRANSFORMERS
Posted on | December 14, 2011 | No Comments
Højesteret har endnu engang taget stilling til konkurrerende virksomheders brug af enslydende produktnavne, og fastslog i den konkrete sag, at VN Legetøj A/S ved brug af navnet TRANSFORMAX havde krænket Hasbros registrerede ordmærke TRANSFORMERS.
Højesteret afsagde sin dom den 3. oktober 2011, og skulle i sagen tage stilling til, hvorvidt brugen af navnet TRANSFORMAX udgjorde en krænkelse af det registrerede varemærke TRANSFORNERS samt om VN Legetøjs salg af produktet X-BOT TRANSFORMABLE var i strid med varemærkeloven og markedsføringsloven i forhold til det enslydende produkt AUTOBOT.
Det fremgår af varemærkelovens § 4 stk. 1 nr. 2, at indehaveren af et registreret varemærke kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af ensartede tegn uden samtykke, såfremt der er tale om varer af samme art og der derved opstår en risiko for forveksling.
Hasbro har som indehaver af varemærket TRANSFORMERS en interesse i at beskytte dette varemærke, således at konkurrenter ikke kan snylte på det omdømme og renommé der er tilknyttet navnet. Det er derfor essentielt for Hasbro at få stoppet konkurrerende virksomheders salg af ensartede produkter med ligelydende produktnavne, således at der ikke opstår risiko for forveksling når forbrugerne ser produkterne på hylderne.
Hasbro har i forbindelse med sin registrering af navnet TRANSFORMERS indarbejdet dette ord som kendetegn for legetøj, der kan omformes fra en figur til en anden. Højesteret anerkender, at nogle vil forstå ordet ”transform” netop som begreb for at der sker en overgang fra en form til en anden, men at VN Legetøj på trods heraf har krænket Hasbros varemærke ved at bruge ordet TRANSFORMAX til legetøj af samme slags.
Højesteret kommer dermed frem til, at VN Legetøj ved sin brug af TRANSFORMAX har overtrådt varemærkelovens § 4, stk. 1 nr. 2 samt markedsføringslovens § 1 og 18 omkring god markedsføringsskik og misbrug af andre virksomheders kendetegn.
Højesteret skulle endvidere tage stilling til, hvorvidt VN Legetøjs brug af ordet X-BOT TRANSFORMABLE på legetøjets emballage indebar en snyltning af det af Hasbro anvendte navn AUTOBOT. Højesteret fandt at dette var tilfældet uanset at de to navne ikke var så identiske at en forbruger ville forveksle dem. VN Legetøj havde således med sin brug af navnet X-BOT TRANSFORMABLE handlet i strid med god markedsføringsskik jf. markedsføringslovens § 1 og 18.
Hasbro blev som følge af overtrædelsen tilkendt et vederlag på kr. 25.000, hvilket også var resultatet da sagen var blevet behandlet ved Sø- og Handelsretten.
Må chefen læse mine e-mails?
Posted on | December 13, 2011 | No Comments
Der har de seneste år været en heftig debat omkring den overvågning der sker af alle os danskere hver eneste dag. Jeg har derfor valgt at sætte fokus på arbejdsgiveres adgang til at registre og gennemlæse de ansattes brug af e-mails, og hvad man som medarbejder skal finde sig i.
Der gælder et helt klart udgangspunkt om privatlivets fred på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver skal naturligvis respektere de ansattes privatsfære. Men for at finde ud af hvor grænsen går mellem almindelig harmløs registrering til decideret overvågning, er det afgørende at se på de relevante regler på området.
Datatilsynet har i en udtalelse fra år 2000 udtalt sig således omkring spørgsmålet: ”Såfremt hensynet til systemets drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation begrunder registreringen, kan arbejdsgiveren uden samtykke fra medarbejderen føre log over besøgte hjemmesider og gennemgå disse, da der i så fald er tale om arbejdsgiveres berettigede interesse”.
Dette betyder med andre ord, at en virksomhed har lov til at registrere og efterfølgende gennemgå de ansattes besøg på hjemmesider samt e-mailkorrespondance, hvis det sker som følge af mistanke om misbrug, uden at dette strider mod persondatalovens § 6, stk. 1 nr. 7. Det følger af denne bestemmelse, at der må ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at den ansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en berettiget interesse, og at hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.
Dog kræver en sådan overvågning at de ansatte forinden klart og tydeligt er blevet gjort bekendt med denne adgang, ved at der eksempelvis udleveres et sæt ”leveregler på internettet” jf. reglerne om oplysningspligt i persondatalovens § 28 og 29.
Datatilsynet understregede i den forbindelse, at virksomheden uanset hvordan eksempelvis ”levereglerne” er formuleret, aldrig vil opnå ret til at gennemlæse de ansattes privates post.
Det er således okay for en virksomhed at foretage en såkaldt logning af de ansattes brug af internettet samt foretage og gennemgå sikkerhedskopiering af de ansattes e-mails, dog så længe det på forhånd er klart og tydeligt tilkendegivet overfor den ansatte og så længe der ikke er tale om private e-mails.
Tags: Datatilsynet > oplysningspligt > persondataloven > personfølsomme data > privatlivets fred
Apple må ikke bruge varemærket iPad i Kina
Posted on | December 12, 2011 | No Comments
Apple er kommet i modvind i Kina da en kinesisk domstol har afvist at tilkende Apple rettigheden til varemærket IPAD i Kina. Baggrunden for afvisningen er, at selskabet PROVIEW Technology allerede i årene 2000-2004 registrerede varemærket IPAD i mange lande herunder også Kina.
I 2009 indgik PROVIEW Technology en aftale med Apple om at sælge rettighederne til navnet IPAD for 35.000 pund, men der er nu opstået uenighed omkring hvorvidt denne aftale også inkluderede rettighederne til navnet i Kina, da PROVIEW Technology mener, at de har forbeholdt sig retten til at bruge navnet i Kina.
Forinden Apple sidste år påbegyndte salget af iPad i Kina, ansøgte selskabet om at få overført to relevante kinesiske varemærker til Apple. Dette blev dog afvist med den begrundelse, at varemærkerne officielt tilhører PROVIEW Technologys holdingselskab.
Apple valgte derefter at sagsøge PROVIEW Technology for at få retten til at fastslå, at Apple er den retmæssige ejer af varemærket IPAD i Kina, og at PROVIEW Technology ved sin brug af navnet har krænket Apples rettigheder. Men i november 2011 afviste den kinesiske domstol at behandle sagen. PROVIEW Technology er naturligvis glade for den besked, og har udtalt, at de dermed håber at kunne stå stærkere i forhandlingerne mod giganten Apple.
Samtidig har PROVIEW Technology valgt at sagsøge to forhandlere af Apple i to sydkinesiske byer, for dermed at kunne sætte en omgående stopper for Apples salg af iPads i det sydlige Kina. Disse to sager indledes den 30. december 2011.
Den Kinesiske modstand kommer i kølvandet på en række andre patentsager hvor Apple blandt andet har været oppe imod HTC og SAMSUNG.
Må man overdrage personoplysninger ved en virksomhedsoverdragelse uden samtykke?
Posted on | October 29, 2011 | 1 Comment
Der sker dagligt utallige virksomhedsoverdragelser, og det er derfor vigtigt, at man som advokat også er opmærksom på reglerne i persondataloven. Udgangspunktet er nemlig klart: Enhver behandling af persondata kræver samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører.
Dette er meget restriktivt, og vil derfor ofte være ganske svært at overholde i praksis, og jeg vil derfor i dette indlæg stille fokus på, hvad der gælder i fire typiske situationer i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Overdragelse af aktier i et selskab
Hvis der sker en overdragelse af samtlige aktier i et selskab er det afgørende, om selskabet forbliver den samme juridiske person eller om der etableres en ny juridisk enhed ved overdragelsen. I de tilfælde hvor virksomheden blot videreføres af den nye ejer og dermed forbliver den samme juridiske enhed, er overdragelsen af personoplysninger ikke omfattet af persondataloven, og der skal således ikke indhentes samtykke fra de personer oplysningerne vedrører. Dette er ifølge Datatilsynet angiveligt også tilfældet hvis en enkeltmandsvirksomhed får en ny indehaver eller hvis et interessentskab vælger at skifte en interessent ud.
Hvis der derimod opstår et helt nyt selskab vil der være tale om en situation omfattet af loven, og der vil ikke kunne overdrages personoplysninger uden først at indhente samtykke.
Hvis der alene sker en overdragelse af visse af selskabets aktiver, eksempelvis ved at overdrage en kundedatabase sammen med selskabets faste ejendom eller andet, og køberen herefter viderefører driften af selskabet, så er der som udgangspunk tale om overdragelse af personoplysninger omfattet af persondataloven.
Det er herefter nødvendigt at foretage en konkret vurdering af de enkelte oplysninger jf. lovens § 6, stk. 1 nr. 7. Hvis det alene er neutrale personoplysninger som eksempelvis kontaktoplysninger, kundenummer m.v. er udgangspunktet, at virksomheden ofte vil kunne overdrage sådanne oplysninger uden først at indhente samtykke. Hvis der derimod er tale om mere specifikke oplysninger om kunden, vil disse oplysninger ikke kunne overdrages uden samtykke.
Det kan således her være nødvendigt at indhente samtykke fra hver enkelt kunde i kundedatabasen forud for overdragelsen, med mindre oplysningerne har meget neutral karakter.
Salg af kundedatabaser
Hvis der sker salg af selskabets kundedatabase til en konkurrent uden samtidig videreførelse af driften i nyt regi, vil der være tale om en overdragelse af oplysninger med henblik på markedsføring. Det er her afgørende hvorvidt kunderne er forbruger eller erhvervsdrivende.
Hvis der er tale om oplysninger vedrørende forbrugere skal reglerne i markedsføringslovens § 6a også overholdes, hvilket vil sige at en videregivelse altid vil kræve forbrugerens samtykke, og at samtykket ikke må indhentes via e-mail eller automatisk telefonopkald.
Når der er tale om erhvervsdrivende kunder kan videregivelse af oplysningerne ske, men det kræver ligeledes overholdelse af markedsføringslovens § 6a stk. 1, og den første henvendelse skal kunden informeres om retten til fremover at frabede sig henvendelser.
Overtrædelse af dette er tidligere blevet sanktioneret med bøder på op til kr. 25.000.
Due diligence
I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse foretages ofte en såkaldt due diligence, hvilket vil sige at køberen foretager en grundig gennemgang af selskabets økonomi og juridiske fundament for at danne sig et fuldstændigt billede af selskabet. Herved sker der således overdragelse og personfølsomme oplysninger, og Datatilsynet har udtrykt, at denne udlevering af oplysninger er omfattet af persondataloven og derfor som udgangspunkt kræver samtykke.
Dog gælder der også her at der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt situation, idet neutrale oplysninger som eksempelvis ansattes navn, stillingsbetegnelse og løn vil kunne videregives til den potentielle køber uden at der først indhentes samtykke, dog under forudsætning af at videregivelsen betragtes som fortrolig.
Arbejdsgiverens oplysninger om ansatte
Hvis virksomhedsoverdragelsen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven gælder der som helt klart udgangspunkt, at oplysninger om de ansatte i virksomheden kan overdrages til køberen. Der skal dog også her foretages en interesseafvejning i forhold til oplysningernes karakter, da Datatilsynet har udtalt, at også en sådan overdragelse vil være omfattet af persondataloven.
Videregivelsen af oplysningerne vil dog ofte være i den ansattes interesse, således at ansættelsesforholdet kan bestå efter virksomhedsoverdragelsen, hvorfor dette punkt sjældent vil medføre problemer i praksis.
Som advokat skal du derfor altid huske at have persondataloven i baghovedet når du deltager i en virksomhedsoverdragelse, og undersøge hvorvidt overdragelse af personfølsomme data kræver samtykke eller ej.
Tags: aktieselskaber > due diligence > enkeltmandsvirksomhed > interessentskab > persondataloven > personfølsomme data > virksomhedsoverdragelse
5 hurtige om rekonstruktion af insolvente virksomheder
Posted on | October 16, 2011 | No Comments
Der har tidligere har været en massiv kritik af reglerne om betalingsstandsning, da disse regler ikke blev opfattet som tilstrækkelige til at sikre nødlidende, men dog fortsat levedygtige, virksomheder. Reglerne blev derfor alene opfattet som muligheden for et håbløst redningsforsøg forud for en konkursbehandling.
Der har således været stor fokus på hvordan dette regelsæt kunne forbedres, og den 1. april 2011 trådte de nye regler om rekonstruktion af insolvente virksomheder i kraft.
Reglerne blev indført i konkursloven som et nyt afsnit, og har særligt til formål, at bevare de virksomheder som reelt er sunde og som stadig har et forretningsmæssigt potentiale, men som har problemer med likviditeten.
De nye regler har særligt medført fem store ændringer i forhold til de tidligere regler. Jeg har derfor samlet en oversigt herunder, der giver et indblik i de væsentligste ændringer.
1) Reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord er afskaffet
En tvangsakkord går ud på, at der kan ske en procentvis nedsættelse af en skyldners samlede gæld, bortfald af hele gælden eller eventuelt en betalingsudsættelse.
En af de helt store ændringer ved det nye regelsæt er, at reglerne omkring betalingsstandsning og tvangsakkord er blevet afskaffet og erstattet af reglerne om rekonstruktion.
En rekonstruktion kan ende ud med en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord eller eventuelt en kombination af disse to muligheder jf. konkurslovens § 10. En rekonstruktion kan således derfor – modsat tidligere – ikke indledes alene for at sælge virksomhedens aktiver, og man kan ikke træde tilbage fra en påbegyndt rekonstruktionsbehandling.
Såfremt det ikke er muligt at finde frem til en acceptabel løsning med enten virksomhedsoverdragelse og/eller tvangsakkord er eneste udvej herefter en konkurs. Hvis kreditorerne under forløbet finder, at rekonstruktionsforløbet skal afsluttes, da det ikke er muligt at nå frem til en løsning, vil dette også i alle tilfælde ende med en konkurs.
Man kan med andre ord ikke træde tilbage fra en indledt rekonstruktion, da den altid vil ende ud med enten en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse eller en konkurs.
2) En hurtigere tidshorisont for gennemførelse af en rekonstruktion
Et af de afgørende elementer ved reglerne om rekonstruktion er, at rekonstruktionens varighed er væsentligt forkortet i forhold til de tidligere regler. Det klare udgangspunkt er, at et rekonstruktionsforløb alene skal vare 6 måneder, regnet fra det tidspunkt hvor skifteretten har modtaget en rekonstruktionsplan. Efter denne frist skal kreditorerne stemme om det forslag der er udarbejdet, for at se om der er enighed om det pågældende løsningsforslag.
Såfremt løsningen ikke umiddelbart kan accepteres, er det herefter muligt at forlænge denne periode med op til 4 måneder, såfremt der er enighed om dette.
3) Rekonstruktion kan begæres af både skyldner og kreditor
Særligt i forhold til de tidligere regler om betalingsstandsning er der sket en væsentlig ændring i relation til selve begæringen. Efter lovændringen kan en rekonstruktion nemlig ikke blot begæres af skyldneren selv men også en af en kreditor, hvilket ikke var tilfældet ved begæring om betalingsstandsning.
I de tilfælde hvor skyldneren ikke samtykker i den fremsatte begæring fra en kreditor, skal denne kreditor dog stille sikkerhed for omkostningerne forbundet med en rekonstruktion. Dette er begrundet i beskyttelseshensynet overfor skyldneren, således at en rekonstruktion ikke kan begæres alene med det formål at udøve chikane.
De nye regler giver kreditorerne en langt større mulighed for at få en aktiv rolle i selve rekonstruktionsforløbet, idet de også kan kræve ledelsen afsat, hvis der ikke længere er tiltro til den eksisterende ledelse.
4) Mulighed for at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler
En af de store ændringer i forhold til de tidligere regler er muligheden for at videreføre en gensidigt bebyrdende aftale. Eksempler på sådanne aftaler er aftaler indgået med eksempelvis udlejere, leasingselskaber, kunder eller leverandører og som forpligter begge parter til at opfylde en forpligtelse.
Det nye i forbindelse med sådanne aftaler er, at en aftalepart ikke længere kan ophæve aftalen med den begrundelse, at modparten er insolvent. Skyldneren kan dermed fastholde de medkontrahenter, der ønsker at ophæve aftalen på grund af insolvensen. Dette gælder også aftaler som indenfor 4 uger er hævet på grund af misligholdelse – dog ikke hvis der er handlet i henhold til ophævelsen.
Formålet med regelsættet er, at det skal være muligt at bevare gunstige aftaler og dermed give den valgte rekonstruktør de bedst mulige arbejdsvilkår og ikke mindst forbedre muligheden for at få en vellykket rekonstruktion af virksomheden.
5) Mulighed for at tvinge debitorskifte igennem
En væsentlig følge af at kunne videreføre de gensigt bebyrdende aftaler er, at man herved ligeledes opnår muligheden for at tvinge en medkontrahent til at acceptere et debitorskifte. I dette ligger at modparten i henhold til en gensidig bebyrdende kontrakt skal acceptere, at de rettigheder og pligter skyldneren har i forhold til denne kontrakt efter rekonstruktionen overgår til den nye ejer af virksomheden.
Hvis virksomheden XY eksempelvis har en gensidig bebyrdende aftale med et forsyningsselskab, må dette forsyningsselskab efter en rekonstruktion finde sig i, at den rekonstruerede virksomhed overtager disse rettigheder og forpligtelser uden at kunne modsætte sig dette debitorskifte.
Tags: insolvens > insolvent virksomhed > konkursloven > rekonstruktion > tvangsakkord > virksomhedsoverdragelse
Skal bestyrelsen have kvindekvoter? Nej tak!
Posted on | September 5, 2011 | 1 Comment
Henriette Kinnunen, juridisk konsulent i CEPOS, skrev i Advokaten nr. 6 2011 en artikel om andelen af kvinder i danske bestyrelser. Som ambitiøs karrierekvinde, er dette et emne jeg følger med stor interesse.
Debatten har i lang tid gået på, hvorvidt vi i Danmark skal gøre som i Norge, nemlig at indføre en kvote for andelen af kvinder i bestyrelserne, for dermed at presse andelen af kvinder op på niveau med mændene. Personligt er jeg absolut modstander af kønskvotering. Jeg mener at en leder, et bestyrelsesmedlem eller en hvilken som helst anden stilling skal gå til den person, der er mest kvalificeret både fagligt, men også ud fra personlige kompetencer uanset køn. En kvinde bør ikke udpeges alene ud fra det faktum, at hun er kvinde.
Jeg mener at en del af problemet med den lave andel af kvinder simpelthen bunder i, at det tager tid at få vendt rundt på mange års indgroet syn på kvinder og deres rolle på arbejdsmarkedet. Der bliver altid fremsat argumentet omkring, at mænd udpeger mænd, og at det derfor er meget svært for kvinder at komme til tops. Dette har måske en vis grad af sandhed i sig. Men jeg mener ikke at det nødvendigvis bunder i at mænd ikke vil udpege en kvinde, men måske mere at der bare er langt flere mænd at vælge imellem. Ser vi eksempelvis på advokatbranchen, som jeg er en del af, så er den på både på partner- og ledelsesplan domineret af mænd, på trods af en klar overvægt af kvindelige studerende på jurastudiet siden 90’erne. En opgørelse viser, at der først i 2009 blev ansat lige så mange kvindelige, som mandlige, advokatfuldmægtige, og at kvinder i dag udgør ca. 30 procent af alle advokater. Når der således først i de senere år er begyndt at sprede sig en tendens til flere kvinder i advokatbranchen, skal kvinderne jo også først nå at blive etablerede i virksomheden, før de kan udpeges som bestyrelsesmedlem eller leder.
Så når kvinderne først de senere årtier er begyndt at dominere universiteterne, og dermed også kommer til at dominere i forbindelse med en ansættelsesrunde fremover, vil det automatisk betyde, at vi om nogle år vil have langt flere kvalificerede kvinder at udpege, hvilket naturligvis få andelen af kvinder i toppen til at stige.
Med andre ord skal langt de fleste kvindelige (og mandlige) fuldmægtige og andre nyuddannede lige have en chance for at stige i graderne og tilegne sig en række kompetencer og færdigheder inden de kan blive udpeget som virksomhedens nye leder eller bestyrelsesmedlem. Der går jo trods alt hurtigt en del år med at blive veletableret i virksomheden, få de børn man eventuelt vil have, komme tilbage på arbejdsmarkedet, skabe relationer, erfaringer og ikke mindst udvikle de kompetencer en lederstilling trods alt kræver.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at kvinder både har kompetencerne, evnerne og ikke mindst viljen til at komme til tops rent karrieremæssigt, også selvom de samtidig har et familieliv der skal passes, men det kræver jo også at kvinderne kommer ind på de respektive arbejdspladser og dermed kan arbejde sig op på lige fod med mændene.
Afslutningsvist vil jeg opfordre kvinderne til at dyrke fagligheden og udvikle kompetencer. Så skal bestyrelsesposterne og lederstillingerne nok komme. Og deltag gerne i debatten herunder. Lad mig høre hvad du mener!
Det sker der med indeståender i banken, når dit selskab eller du går konkurs
Posted on | August 28, 2011 | 1 Comment
Gennem mit arbejde i en insolvensafdeling støder jeg jævnligt på selskaber eller private personer der erklæres konkurs, men uden at de reelt kender konsekvensen heraf. Særligt private er uden kendskab til retsvirkningerne ved en personlig konkurs. De bliver i skifteretten oplyst omkring, at de ikke må stifte ny gæld m.v. i konkursperioden, men langt de færreste er klar over, at de penge de har stående på deres private konti efter konkursdekretet bliver omfattet af konkursmassen. For selskaber er det naturligvis kun selskabets konti der omfattes af konkursen med mindre der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, et kommanditselskab (K/S) eller et interessentskab (I/S), hvor man hæfter personligt og solidarisk for de to sidstnævnte.
Jeg har derfor i det følgende kort opsummeret hvad der gælder for indestående i banken samt fremtidige indbetalinger på disse konti.
Indeståender på tidspunktet for konkursdekret
Når en virksomhed eller privatperson erklæres konkurs i skifteretten følger det af konkurslovens § 32, at hele skyldnerens formue på tidspunktet for konkursens afsigelse, samt hvad der under konkursen til tilfalder ham, bliver en del af selve konkursmassen.
Dette betyder med andre ord, at det selskab eller den person der erklæres personligt konkurs ikke længere kan råde over sine bankkonti.
Der gælder dog som en væsentlig undtagelse i de tilfælde, hvor der op til konkursen er indbetalt løn eller understøttelse fra det offentlige. Det følger af konkurslovens § 36, samt retsplejelovens § 511, at et konkursbo ikke kan tilegne sig nogen del af løn, der skal dække den periode hvori konkursdekret bliver afsagt. Dette er også tilfældet for løn der skal dække perioden forud for konkursen hvis denne ikke er hævet, og der er gået mindre end 7 dage efter lønperioden er afsluttet.
Spørgsmålet er ligeledes blevet behandlet i betænkning nr. 606 fra 1971, hvori man har fastslået, at i de tilfælde hvor skyldneren modtager understøttelse fra det offentlige eller fra en a-kasse, vil denne også være undtaget konkursmassen i kraft af trangsbeneficiet – der går ud på at enhver skal have ret til at opretholde et beskedent hjem. Dette gælder rent faktisk også selvom understøttelsen overskrider grænserne for trangsbeneficiet, idet den er ydet under den forudsætning, at midlerne ikke indgår i boet.
Hvad sker der med fremtidige indbetalinger?
Hvis der under konkursbehandlingen bliver udbetalt penge til skyldnerens konto, eksempelvis løbende royalties, opstår spørgsmålet om disse tilfalder skyldneren eller konkursboet. Det fremgår, som nævnt, af konkurslovens § 32, at det alene er de aktiver der ejes på tidspunktet for dekretets afsigelse eller som erhverves under konkursen der er omfattet. Det er dog slået fast i praksis samt i kommentaren til bestemmelsen, at også fremtidige erhvervelser under selve boets behandling tilfalder boet og ikke skyldneren. Sluttidspunktet for denne fordeling er anført i kommentaren til § 32, som ”vistnok” nok skifterettens stadfæstelse af udkast til boregnskab og udlodning.
Opsummerende betyder dette, at alle indeståender på en skyldners konto på tidspunktet for konkursdekret tilfalder konkursboet, med mindre der er tale om indestående vedrørende løn eller understøttelse og dette kan dokumenteres.
Derudover tilfalder indbetalinger under konkursboets behandling konkursboet frem til konkursens afslutning, hvorefter udbetalingerne tilfalder skyldneren.
Tags: bank > enkeltmandsvirksomhed > interessentskab > kommanditselskab > konkursloven > løn > personlig konkurs > retsplejeloven > trangsbeneficiet > understøttelse
Hensynet til forbrugerne går forud for beskyttelsen af varemærker fastslår EU-domstolen
Posted on | August 22, 2011 | 1 Comment
Den 14. juli 2011 fastslog EU domstolen i en principiel afgørelse (C-46/10), at hensynet til den frie konkurrence og særligt hensynet til forbrugerne, går forud for beskyttelsen af varemærker.
Sagens kerne var, hvorvidt Viking Gas A/S havde krænket Kosan Gas A/S ved påfyldning og videresalg af gas i særlige kompositgasflasker, idet Kosan Gas A/S har registreret flaskens specielle udformning som et tredimensionelt varemærke. Et tredimensionelt varemærke er et varemærke, som beskytter selve produktets udformning, og ikke blot logo og navn.
Kosan Gas har som eksklusiv licenstager i Danmark en beskyttet eneret til at anvende flaskerne på det danske marked. Viking Gas har opfyldningsstationer her i landet, og når gasflasken er tom, kan forbrugeren derfor henvende sig til Viking Gas for at få genopfyldt eller ombyttet gasflasken. Ved påfyldningen påføres flaskerne et lille mærkat med Viking Gas, således at det oprindelige logo på ingen måde fjernes eller skjules.
Tvisten bestod således i, hvorvidt flasken efter opfyldning med Viking Gas reelt fik et andet indhold end flaskens logo angav, og hvorvidt der herved skete en krænkelse af Kosan Gas’s beskyttede varemærke. Til illustration kan dette sammenlignes med at hælde Pepsi cola i en Coca-Cola flaske, hvilket kan vildlede forbrugerne og dermed krænke Coca-Colas varemærke.
Regelsættet bag beskyttelsen af varemærker
Det følger af den danske varemærkelovs § 2 stk. 1 nr. 4, at både en vares form og emballage kan beskyttes som et varemærke. Det kræves hertil, at selve udformningen er egnet til at adskille en virksomheds produkter fra andre virksomheders produkter.
Beskyttelsen medfører således en eneret for indehaveren af varemærket til at kunne forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af identiske eller lignende tegn på ensartede produktgrupper, såfremt dette sker uden indehaverens samtykke. Dette indebærer særligt retten til at forbyde andre at udbyde eller markedsføre varer, der er forsynet med det pågældende varemærke.
Der gælder som væsentlig indskrænkning i beskyttelsen, at indehaveren af varemærket ikke kan modsætte sig andres brug af mærket, hvis der ikke ved brugen sker et indgreb i selve mærkets funktioner.
Et varemærke har som væsentligste funktion at garantere varens oprindelse overfor forbrugerne. Derfor kræves der for at statuere en krænkelse af varemærket, at der foreligger en risiko for forveksling. I de tilfælde hvor den almindelige forbruger ikke umiddelbart kan se om varen stammer fra mærkeindehaveren eller en anden, er der således mulighed for at statuere en krænkelse.
En anden væsentlig funktion ved et varemærke er at garantere for varens kvalitet. Hermed menes, at varens navn og kvalitet hænger sammen, og forbrugeren har en forventningen om, at indholdet i varen stemmer overens med varens navn.
En sidste og men også væsentlig funktion er, at varemærket skal sikre reklamemæssige funktioner. Med dette menes, at en indehaver står stærkere, hvis han eksempelvis kan markedsføre sig som eneste forhandler i et land.
EU-domstolens begrundelse og resultat
Domstolen anførte i sagen, at Viking Gas ved selve salget af flasken efter påfyldning ikke krænkede Konsan Gas’s varemærke, idet flasken frit kan videresælges, efter den er indført af Kosan Gas på det danske marked.
Mht. salg af gassen skal der foretages en vurdering af, hvorvidt forbrugeren kan være i tvivl om gassens oprindelse samt kvalitet.
Afgørende for denne vurdering er, hvordan forbrugeren opfatter mærkningen, særligt ud fra sædvanlig praksis på det pågældende marked, altså om det er sædvanligt, at der sker genopfyldning hos en anden end den oprindelige sælger.
Det er klart, at Kosan Gas rent markedsføringsmæssig opnår en svagere position ved at Viking Gas også kan foretage både ombytning og genopfyldning, men på den anden side vil konkurrencen på markedet indskrænkes betydeligt, såfremt forbrugeren afskæres fra at bruge andre udbydere ved genopfyldning, idet forbrugeren ved købet af flasken hos Kosan Gas også derved har opnået ejendomsret til selve flasken.
Domstolen nåede således frem til, at indehaveren af et varemærke som udgangspunkt ikke kan modsætte sig andres salg, så længe indehaveren selv har indført flasken på det danske marked, og så længe det gøres tilstrækkelig klart, at den solgte gas ikke stammer fra den oprindelige udbyder.
Domstolen bemærkede hertil, at en forbruger i almindelighed ikke vil forveksle Viking Gas og Kosan Gas, efter flasken fik påført et nyt mærkat på opfyldningsstedet, og da slet ikke når forbrugeren selv havde henvendt sig det pågældende sted for at få flasken ombyttet eller påfyldt.
Domstolen valgte således at indsnævre beskyttelsesrækkevidden af tredimentionelle-varemærker, idet der ved beskyttelse af tredimentionelle varemærker reelt er tale om produktbeskyttelse, hvilken som udgangspunkt falder udenfor varemærkeretten, og i stedet skal beskyttes efter reglerne om patent.
Domstolen konkluderede med andre ord, at varemærkebeskyttelsen måtte vige for hensynet til forbrugerens ejendomsret over den købte flaske samt hensynet til den frie konkurrence på markedet.
Tags: beskyttelse af varemærker > EU-dom > EU-domstolen > forvekskling af varemærker > konsumption
Velkommen til min blog
Posted on | August 20, 2011 | 2 Comments
Velkommen til advoblog.dk!
Fra denne blog vil jeg beskrive forskellige juridiske problemstillinger, analysere domme, give mine meninger og holdninger tilkende, samt give gode råd og tips til løsning af juridiske spørgsmål. Samtidigt vil jeg berette om det arbejdsliv, der præger min hverdag. At få jobbet til at gå op, samtidigt med at skulle aflevere og hente børn i insititution, være en god mor, en go datter, en god kæreste og en god veninde, samtidigt med at få hverdagen til at hænge sammen, er ikke altid ligetil – men det lykkes!
Hvad enten du er jurisk, advokat, studerende eller blot på jagt efter svar på dine juridiske spørgsmål, så hæng ved og kig videre på min blog.
Jeg forsøger at skrive nye indlæg så ofte, som tiden tillader det.
Hvem er jeg
LENE HANSEN
Cand.jur